Canyamel

Canyamel kortCanyamel ligger i det nordøstlige Mallorca, midt mellem de to større feriebyer Cala Ratjada og Cala Millor. Afstanden fra lufthavnen i Palma de Mallorca er 76 km og køretiden er lidt over en time i bil.

I gamle dage blev der både dyrket sukkerrør og høstet honning i denne del af Mallorca, og navnet Canyamel udspringer af dette. På spansk hedder sukkerrør nemlig caña og honning hedder miel.

Stranden generelt
Bystranden Platja de Canyamel ligger billedskønt inde i en bugt med høje bjerge på begge sider.

Canyamel strand

Den 290 meter lange og op til 80 meter brede strand har fint lyst sand. Vandet er helt klart og har flotte turkise nuancer. Faciliteterne på stranden omfatter udlejning af solsenge og parasoller, toiletter, brusere, livredder og en bane til beachvolleyball.

Stranden ligger ret afsides fra de store feriebyer, så selv i højsæsonen er den sjældent fyldt. Parkering sker let og gratis tæt på stranden.

Børnevenlighed
Stranden er lavvandet og der er masser af plads til boldspil m.m. Så stranden er meget børnevenlig.

Canyamel Mallorca

Vandsportsaktiviteter
Udlejning af vandcykler. Herudover er der en sejle- og windsurfingskole samt en dykkerskole.

Restauranter ved stranden
Der ligger et par caféer helt tæt på stranden, og der er ikke langt til nærmeste butik med forfriskninger.

Feriebyen Canyamel
Canyamel er en meget rolig ferieby. I det lille bycentrum ligger der en del forskellige butikker, restauranter og små supermarkeder. Et endnu bedre udvalg findes i de nærliggende byer Capdepera og Arta. Arta har marked tirsdagen, og her er en af specialiteterne forskellig slags kunsthåndværk.

Canyamel

På begge sider af Canyamel er der høje bjerge og skove. Udløbet fra floden Torrente Canyamel går midt gennem byen, og løber ud på den venstre side af stranden. I nærheden ligger der en flot golfbane og turistattraktionen Coves d’Artà. Denne flotte drypstenshule ligger kun et kvarters gang fra Canyamel, og er bestemt et besøg værd.

Der er kun få hoteller i byen, og de fleste af byens gæster bor derfor i private feriehuse. I udkanten af byen ligger det luksuøse og utroligt flotte 5-stjerners Cap Vermell Grand Hotel, der bl.a har spa, fitnesscenter og fire restauranter.


Se vores egen video fra Canyamel


Playa de Canyamel kort
Den flotte strand og det turkisblå vand er tydelige på kortet. Lidt mod nord ligger den anden meget flotte strand Sa Font de Sa Cala.

Related Articles

Back to top button