svnoendeda

Cala Sa Nau

Cala Sa Nau ligger på Mallorcas østkyst, kun nogle få kilometer nord for den populære ferieby Cala d’Or.

Stranden generelt
Cala Sa Nau ligger utrolig flot for enden af en 350 meter lang fjordagtig bugt, der er formet som et S.

Stranden er flot omgivet af lave lysebrune og okkerfarvede klipper med fyrretræer i baggrunden. Den er ikke særlig stor, cirka 40-50 meter lang og 70 meter bred, men den bliver sjældent overfyldt. Sandet er finkornet og lyst, mens vandet er klart og stort set altid helt roligt.

Der udlejes solsenge og parasoller på stranden, ligesom der ligger en fin strandbar. Parkering kan ske gratis langs vejen ned mod stranden eller mod betaling på parkeringspladsen helt nede ved stranden.

Børnevenlighed
Stranden er lavvandet, og selvom pladsen til at lege på kan være begrænset i højsæsonen, så er stranden meget børnevenlig.

Vandsportsaktiviteter
Der er ingen vandsportsaktiviteter, men den flotte smalle bugt egner sig godt til snorkling langs klipperne. Så husk dykkermaske og snorkel.

Restauranter ved stranden
Der ligger en udmærket strandbar på Cala Sa Nau. Den fungerer også som en lille café med et begrænset udvalg af sandwich m.m. og nogle få udendørs siddepladser.

Feriebyer i nærheden
Den nærmeste ferieby er Cala d’Or, der ligger nogle få kilometer mod syd. Cala d’Or er en af de mest populære feriebyer på østkysten, og den er især kendt for den pæne bymidte og de fem charmerende strande. Strandene bliver dog hurtigt fyldt, og så er en af løsningerne at tage turen til Cala Sa Nau.

Lidt længere mod nord ligger Porto Colom. Den er mindre end Cala d’Or, og restauranter og butikker ligger noget mere spredt.

Cala Sa Nau kort
På kortet er det tydeligt, at Cala Sa Nau ligger langt inde i en snoet bugt. Faktisk kan man slet ikke se Middelhavet fra stranden. Mod syd ligger først den mindre strand Cala Mitjana og herefter feriebyen Cala d’Or.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*