Cala Xinxell

Cala Xinxell kortStranden Cala Xinxell ligger i feriebyen Illetas i det sydvestlige Mallorca. Afstanden til hovedstaden Palma de Mallorca er under 10 km.

Sammen med nabobyerne Bendinat, Portal Nous og Cas Catala er området blandt de mest eksklusive områder på Mallorca.

Stranden generelt
Cala Xinxell ligger på en lille halvø i den sydlige del af Illetas. Strandens omgivelser er utroligt smukke, og derfor er bugten en yndet plads for mindre lystyachts og sejlskibe.

Cala Xinxell strand

Den 100 meter lange strand er dækket af fint sand, og vandet er ret lavt. Bugten yder normalt god beskyttelse imod bølger.

Der udlejes solsenge og parasoller på stranden, men der er ikke faciliteter som toiletter og brusere. I højsæsonen er der rift om solsengene, så det gælder om at komme tidligt på dagen.

Cala Xinxell står i skyggen af to mere kendte strande i Illetas, nemlig hovedstranden Platja d’Illetas og den mindre Cala Comptessa. Begge ligger inden for kort gåafstand fra Cala Xinxell.

Cala Xinxell Mallorca

Børnevenlighed
Sandet er blødt, og vandet er ret lavt. Pladsen til at lege på kan dog være begrænset i juli og august.

Vandsportsaktiviteter
Der udlejes vandcykler og nogle gange havkajakker. Den rolige bugt er meget velegnet til begge dele, og for de øvede er det let af padle hen til Portals Nous i en havkajak.

Restauranter ved stranden
Der ligger en strandbar med en afslappet lounge stemning. Den nærmeste restaurant ligger ved Cala Comptessa ca. 300 meter væk.

Cala Xinxell Illetas

Feriebyen Illetas
Illetas er en stille og pæn ferieby. De fleste hoteller har enten fire eller fem stjerner. Det gælder også det romantiske Barcelo Illetas Albatros, som er forbeholdt voksne.

Udvalget af restauranter og butikker er ikke så stort i Illetas, men der ligger nogle på den snoede hovedgade Passeo de los Illetas. I hovedgadens nordlige ende ligger der et mindre center med et supermarked.

I nabobyen Portals Nous ligger til gengæld nogle af Mallorcas bedste restauranter, bl.a. Michelin restauranten Tristan. Portals Nous er også kendt for sine designerbutikker og eksklusive natteliv.


Cala Xinxell kort
På kortet ses den smukke strand Cala Xinxell i bugten med samme navn. Mod nord ligger feriebyen Illetas, og det samme gør stranden Cala Comptessa.

Related Articles

Back to top button