Paguera

Paguera kortPaguera (eller Peguera) ligger i Mallorcas sydvestlige hjørne midt mellem Santa Ponsa og Port d’Andratx. Fra lufthavnen er der 31 km, primært på motorvej.

Paguera var en af de første feriebyer på Mallorca, og som nabobyerne Camp de Mar og Costa de la Calma, var byen fra starten meget populær blandt tyske turister. Det er den stadig, men andelen af turister fra f.eks. Storbritannien og Skandinavien har været stigende de senere år.

De som leder efter et børnevenligt hotel bør tage et kig på Hotel Fergus Club Europe, hvor der er flere swimmingpools, vandrutsjebaner og mange aktiviteter for hele familien.

Paguera strand
Playa Palmira

Strandene generelt
Paguera har tre dejlige strande, der er forbundet af en fin strandpromenade. Hovedstranden Playa Palmira er størst og ligger mest centralt. De to andre strande er Playa de Tora og Playa La Romana.

Alle tre strande har fint lyst sand og er lavvandede. Der er alle de sædvanlige faciliteter som solsenge, parasoller, brusere og toiletter. I højsæsonen holder livreddere øje med badegæsterne ved alle tre strande.

Playa de Tora
Playa de Tora

Playa Palmira kan blive godt fyldt i juli/august, men så er der som regel lidt bedre plads på de to andre strande.

Børnevenlighed
Alle tre strande er meget børnevenlige. Dejligt sand, lavt vand og sjældent bølger af betydning.

Paguera legeplads

Vandsport
Der tilbydes de fleste vandsportsaktiviteter som windsurfing, vandski, bananbåd og vandcykler. Der er også gode muligheder for at dykke – der ligger ikke mindre end to dykkerskoler i Paguera.

Restauranter ved strandene
Ved den flotte strandpromenade ligger der mange restauranter, caféer og barer. Der er også rig mulighed for at købe drikkevarer, is og sandwich med ned til stranden.

Paguera restaurant

Feriebyen Paguera
Med sine velholdte, lave bygninger og mange grønne områder er Paguera en af de pæneste feriebyer på Mallorca. Langs den sparsomt trafikerede hovedgade Bulevar de Paguera er der et stort udvalg restauranter, caféer og interessante butikker.

Mange tyske turister vurderer Paguera som den bedste ferieby på Mallorca. De mange tyske restauranter, et tysk lægehus, en tysk bank og endda en tysk boghandler hjælper nok med til den vurdering. Andelen af turister fra andre lande har dog været stigende de senere år.

Paguera
Playa Palmira

Bag ved byen er der store skovområder, som er gode til vandre- og cykelture. Indenfor en radius af 15 km er der også flere golfbaner og andre aktiviteter for hele familien, herunder Western Water Park. Der er heller ikke langt til shopping og kultur i hovedstaden Palma de Mallorca.


Se vores video fra Paguera – og følg vores Youtube kanal


Paguera kort
De tre strande i Paguera. Fra venstre er det Platja Palmira, som er hovedstranden. I midten er det Playea de Tora og til højre ligger Playa La Romana. Santa Ponsa ligger et lille stykke sydøstligt for Paguera.

Related Articles

Back to top button