svnoendeda

Calo des Burgit

Calo des Burgit er en lille strand i naturparken Cala Mondrago i det sydøstlige Mallorca.

Calo des Burgit strand generelt
Calo des Burgit er en af de mindste strande på Mallorca, men det er en lille perle. Den ligger helt isoleret og det er dens største styrke. Den er omgivet af fyrretræer og i vandet er der lave klipper på begge sider.

Til trods for at stranden kun er ca. 15 meter lang og 20 meter bred, så er den aldrig overfyldt. Det skyldes, at man skal gå 400 meter igennem skoven eller 600 meter langs kysten for at nå stranden. I begge tilfælde er udgangspunktet Cala Mondrago.

Den lille strand har fint lyst sand. Vandet er klart og har flotte blå og turkise nuancer.

Der er ingen faciliteter på stranden. For at finde dem skal man en tur tilbage til Cala Mondrago.

Børnevenlighed
Turen mod stranden er til dels i uvejsomt terræn og der er ikke specielt lavvandet ved Calo des Burgit.

Vandsportsaktiviteter
Ingen, så der er ingen larmende motorer til at forstyrre freden. Det er fint at snorkle langs klipperne.

Restauranter ved stranden
Ingen. Nærmeste strandbar ligger ved Cala Mondrago.

Feriebyen Cala Mondrago
Som ferieby er Cala Mondrago relativ lille og ret isoleret. Der ligger nogle få hoteller, restauranter og hoteller. Heldigvis bliver det ved med at være sådan, da området i 1992 blev erklæret nationalpark og yderligere bebyggelse på den måde blev stoppet.

Bemærk, at den lille ferieby Cala Mondrago ligger ca. 400 meter væk fra Calo des Burgit.

Calo des Burgit kort
På kortet ses de tre strande i nationalparken Cala Mondrago. I øverste højre hjørne er det Calo des Burgit. I midten er det Cala Mondrago og nederst til venstre er det s’Amarador.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*