svnoendeda

Cala Agulla

Cala Agulla ligger på Artá-halvøen lige nord for feriebyen Cala Ratjada. Det er dermed en af de østligste strande på Mallorca.

Stranden generelt
Cala Agulla er en vidunderlig strand med en smuk beliggenhed mellem skov og bjerge, en ægte naturstrand.

Stranden er ca. 500 meter lang og 50 meter bred. Sandet er meget lyst og fint, og vandet er utroligt klart med smukke blå og turkise nuancer. Stranden er meget populær, og solsengene kan godt blive udsolgt i juli og august. Heldigvis er der som regel god plads i sandet. Stranden har også faciliteter som brusere, toiletter og livreddere.

Der ligger en betalingsparkeringsplads tæt på stranden. En plads koster ca. 5 Euro om dagen, men så holder bilen også i skygge.

Børnevenlighed
Der er nogenlunde lavvandet og meget fint sand at lege i. Pladsen kan dog være lidt trang i højsæsonen.

Vandsportsaktiviteter
Der ligger et vandsportscenter ved stranden, og her tilbydes en masse sjove aktiviteter på vandet.

Restauranter ved stranden
Der ligger tre strandbarer jævnt fordelt på hele stranden, ligesom der også er en restaurant. Hvis det ikke er nok, så er der endnu flere restauranter i Cala Lliteres 200 meter fra stranden.

Feriebyen Cala Ratjada
Cala Agulla ligger tæt op af den lille by Cala Lliteres, der stort set er vokset sammen med Cala Ratjada. Fra stranden er der lidt over en kilometer til centrum af Cala Ratjada.

Cala Ratjada er en af de flotteste feriebyer på Mallorca, og er i de senere år blevet mere og mere populær blandt skandinaver. Byen er bygget op omkring det dejlige havneområde, hvorfra en kystpromenade fører ned til stranden Son Moll. På byens handelsgader er butikkerne et niveau over de typiske turistbutikker på Mallorca.

Cala Agulla kort
Et godt satellitbillede af den flotte strand. Billedet fanger også meget godt vandets flotte blå/turkise nuancer. Bag stranden ses den til dels overdækkede parkeringsplads. Sydøst for stranden starter bebyggelsen fra den lille by Cala Lliteres. Mod syd ligger Cala Ratjada.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*