Strande på sydkysten

Den sydlige del af Mallorca byder på uspoleret natur, så langt øjet rækker. I skøn forening med charmerende småbyer og eksotiske strande er denne del af Mallorca oplagt for alle naturelskere.

Mallorcas sydkyst gemmer ikke mindst på øens mest berømte strand og måske en af de bedste strande i Europa. Det er naturligvis Es Trenc, der er ment. Med sit næsten hvide sand og turkise vand bliver stranden også kaldt Mallorcas svar på Caribien. En lang naturstrand der ligger i et fredet område, så her er ingen hoteller og lignende.

Es Caragol strand

For dem der synes, at Es Trenc er for overrendt, findes der heldigvis gode alternativer. En kilometer mod nordvest ligger s’Arenal de sa Ràpita, en anden naturstrand, der på mange måder ligner Es Trenc. De som har mod på en lille vandretur bør besøge den utroligt flotte strand Es Caragol (foto ovenfor), der aldrig er overrendt. Her oplever gæsterne den ægte syd-mallorcinske skønhed i fredelige omgivelser.

Den største ferieby i det sydlige Mallorca er Colonia Sant Jordi. I den forholdsvis stille ferieby ligger bystranden Es Port lige ved havnen, og få hundrede meter øst for byen ligger den noget større naturstrand Es Dolc. Endnu længere mod øst ligger der endnu flere strande, ikke mindst Platja d’es Carbó.

Cala Pi

En anden hyggelig ferieby er den noget mindre Cala Pi (billede ovenfor). På imponerende vis ligger stranden med samme navn dybt inde i en 300 meter lang klippebugt. En perfekt ferieby for dem som gerne vil bo tæt på den vilde natur, men samtidig have adgang til et lille antal restauranter og en butik.

Den sydlige del af Mallorca er dog mere end bare strande og betagende natur. Længere inde i landet ligger der flere gamle byer, som har beholdt store dele af sin oprindelige charme. Det gælder f.eks. for den forholdsvis store by Llucmajor og de mindre byer Campos og Felantix. Byer der altid er et besøg værd, men mange kommer, når de lokale markeder finder sted.


Kort over det sydlige Mallorca
Den flotte hvide strand omtrent midt på kortet er Es Trenc. Den måske endnu flottere Es Caragol ligger næsten helt nede ved sydspidsen, mens Cala Pi ligger oppe i det nordvestlige hjørne af kortet.

Back to top button