Es Trenc

Es Trenc kortEs Trenc ligger i det sydlige Mallorca mellem den meget lille by Ses Covetes og den noget større ferieby Colonia Sant Jordi.

Det er nemt at besøge Es Trenc med en lejebil fra Avis, som har kontorer mange steder på Mallorca.

Stranden generelt
Es Trenc er den mest berømte strand på Mallorca, og den sidste store naturstrand, der ikke er spoleret af udsynet til høje hoteller og dusinvis af restauranter. Stranden ligger nu i en nationalpark, så der bliver forhåbentlig heller ikke bygget hoteller m.m. tæt på stranden i fremtiden.

Den mere end to kilometer lange strand er dækket med det fineste lyse sand. Bagerst på stranden er der flotte klitter, men det er ikke tilladt at opholde sig der.

Es Trenc strand

Vandet er lavt langs hele Es Trenc, og vandets enestående turkise nuancer giver stranden et næsten tropisk look. Det er noget af det smukkeste som Mallorca har at byde på.

Ude i vandet ligger der ofte sejlskibe, katamaraner og lystyachter i alle størrelser for anker. De ligger stille og vugger i bølgerne, og stranden er heldigvis ikke plaget af larmende vandsportsaktiviteter.

Playa Es Trenc

Es Trenc er den mest besøgte naturistbadestrand på Mallorca, og der er flere afmærkede afsnit for naturister. Flertallet af strandgæsterne har dog badetøj på.

Parkering sker mod gebyr på en af de parkeringspladser, som man automatisk kommer til, hvis man følger skiltene mod Es Trenc. Bemærk at stranden er meget besøgt i juli/august.

Børnevenlighed
Stranden er meget børnevenlig. Dejligt sand og meget lavt vand. På dage med pålandsvind kan der dog være forholdsvis store bølger.

Mallorca Es Trenc

Vandsportsaktiviteter
Der er ingen vandsportsaktiviteter.

Strandrestauranter
Der ligger nogle få restauranter og caféer langs stranden. Her kan man udover maden nyde den flotte udsigt over stranden og vandet. I den lille by Ses Covetes er der et minimarked.

Es Trenc restaurant

Feriebyer i nærheden
Indtil nu er det heldigvis lykkedes myndighederne på Mallorca at holde Es Trenc fri for hoteller, senest fik de via den spanske højesteret forhindret et kæmpe byggeri tæt på stranden i 2015.

Nærmeste ferieby er Colonia Sant Jordi, som kun ligger lidt over en kilometer sydøst fra Es Trenc. Det er en mellemstor og afslappet ferieby, som har flere gode hoteller og restauranter. I Colonia Sant Jordi kan vi anbefale Universal Hotel Marqués, som har en perfekt udsigt over stranden.

Mod nordvest ligger den mindre by Sa Rapita, som udover mange private ferielejligheder også har en stor lystbådehavn. Til gengæld er der ikke ret mange hoteller i Sa Rapita.


Se vores video fra Es Trenc


Es Trenc kort
Den flotte strand Es Trenc strækker sig over to kilometer – i et meget uberørt og naturskønt område. Mod sydøst på kortet kommer man til byen Colonia Sant Jordi, som er den tætteste ferieby på Es Trenc.

Related Articles

Back to top button