Illetas

Illetas kortFeriebyen Illetas, også kendt som Illetes, ligger 10 kilometer sydvest for Palma de Mallorca, lige mellem Portals Nous og Cala Major.

Stranden generelt
Platja d’Illetas, som er den største strand i Illetas, ligger flot inde i en bugt. Stranden er omkranset af hoteller, men en del store træer gør sit til at stranden forbliver rigtig hyggelig.

Den dejlige sandstrand er små 200 meter lang og op til 50 meter bred. På en del af stranden udlejes der strandsenge og parasoller, og i højsæsonen er der rift om dem. Bagerst på stranden er det muligt at købe forskellig slags massage, og der er naturligvis også brusere og toiletter ved stranden.

Illetas strand

FÃ¥ minutters gang mod syd ligger den mindre strand Cala Comptessa. Yderligere et par minutters gang mod syd ligger Cala Xinxell i meget smukke omgivelser.

For de som kommer i bil, så skal bilen parkeres i gaderne bag strandene. I juli og august kan det være svært at finde en ledig parkeringsplads, så det gælder om at have tålmodighed.

Børnevenlighed
Vandet er forholdsvist lavt, og der er sjældent bølger. I højsommeren er pladsen til at lege på dog ret begrænset.

Playa d'Illetas

Vandsportsaktiviteter
Der udlejes vandcykler, men derudover er der ingen vandsportsaktiviteter.

Restauranter ved stranden
Der ligger tre restauranter lige bag stranden, og fra flere af bordene er der en flot udsigt over bugten. Den ene restaurant fungerer også som strandbar med kolde drikkevarer og is.

Feriebyen Illetas
Illetas er en lidt eksklusiv ferieby tæt på Palma de Mallorca. Hotellerne er generelt af høj standard, de fleste med fire eller fem stjerner. Det gælder også det romantiske Barcelo Illetas Albatros, som er forbeholdt voksne.

Illetas restaurant

Langs den snoede hovedgade Passeo de los Illetas ligger der et mindre udvalg af restauranter og barer, samt nogle små turistbutikker. I den nordlige ende af byen ligger der et lille center med et supermarked.

Hvis lysten til at shoppe melder sig, så er der kort afstand til storbyen Palma de Mallorca. Lidt mod sydvest ligger Portals Nous, der huser nogle af Mallorcas bedste restauranter og mest eksklusive natklubber.


Illetas kort
På kortet ses stranden inde i bugten omkranset af store træer. Bevæges kortet mod sydvest kommer Portals Nous frem. Mod nordøst ligger Cala Major, hvor den spanske kongefamilies sommerresidens ligger. Længere mod nordøst ligger storbyen Palma de Mallorca.

Related Articles

Back to top button