svnoendeda
  • Cala Major

  • Cala Major

  • Cala Major

Cala Major

Cala major kort

Cala Mayor, også benævnt Cala Major, ligger kun et par kilometer vest for Palma de Mallorca. Fra lufthavnen er der ca. 20 minutters kørsel i bil.

Stranden generelt
Den flotte strand i Cala Mayor er lidt over 200 meter lang, og op til 80 meter bred. Stranden er hovedsageligt omgivet af hoteller, men der er også blevet plads til nogle høje palmer.

Stranden blev for en del år siden forbedret og udvidet med fint og lyst sand, der blev sejlet til Cala Mayor. Vandet er klart, og der er kun sjældent store bølger.

På stranden udlejes solsenge og parasoller, og der er adgang til brusere og toiletter. Lige inden stranden ligger der et lille supermarked, så der er ingen grund til at slæbe en masse drikkevarer m.m. med.

Stranden er godt besøgt i højsommeren, især på søndage, hvor mallorcinerne selv tager på stranden. Disse dage kan det også være svært at finde en parkeringsplads i gaderne bag stranden.

Børnevenlighed
Stranden er børnevenlig. Vandet bliver kun langsomt dybt, og der er sjældent generende bølger. I højsommeren er der dog ikke så meget plads til at lege på.

Vandsport
Der udlejes vandcykler, men ellers er der ingen vandsportsaktiviteter.

Restauranter ved stranden
Bag stranden løber en strandpromenade og her ligger der et godt udvalg af restauranter og strandbarer.

Feriebyen Cala Major
Cala Mayor er et af de ældste turistområder på Mallorca, men i de senere år er der investeret mange penge i at renovere byen, og det kommer byens gæster til gode.

Langs hovedgaden Av. Joan Miró ligger der mange restauranter, barer og turistbutikker. Er det ikke nok, så er det hurtigt at komme ind til Palma de Mallorca, hvor udvalget af restauranter og butikker er langt større.

Cala Mayor er kendt for Mariventpaladset (Palacio Marivent), hvor den spanske kongefamilie ofte holder ferie. Den største turistattraktion er dog Fundacio Pilar i Joan Miro, hvor mange af Joan Miró’s værker er udstillet. Den berømte spanske maler boede de sidste 20 år af sit liv i Cala Mayor.

Se vores video fra Cala Major

Cala Major kort
Den flotte strand er omdrejningspunktet i Cala Mayor. En anelse mod sydøst ligger kongefamiliens Mariventpalads (Palacio Marivent). Omkring 400 meter mod nordøst ligger Joan Miró museet. Mod nordøst ligger Palma de Mallorca.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*