Caló de Sant Antoni

Calo de Sant Antoni mapStranden Caló de Sant Antoni ligger i feriebyen S’Arenal lidt sydøst for Palma de Mallorca. Blandt de lokale omtales stranden ofte blot som Es Caló.

Stranden generelt
Caló de Sant Antoni er en fin sandstrand, der ligger lidt gemt og glemt bag lystbådehavnen i S’Arenal. På den anden side af havnen ligger den meget populære strand Playa de Palma.

Den næsten trekantede Caló de Sant Antoni er 100 meter lang og 60 meter bred på det bredeste punkt. Stranden er dækket af finkornet, lyst sand, men desværre er der nogle gange skyllet en del tang på stranden.

Caló de Sant Antoni Mallorca

Udover en lille strandbar er der ingen faciliteter ved stranden, og heller ikke udlejning af solsenge og parasoller. Til gengæld er der normalt fred og ro, lidt i modsætning til den livlige Playa de Palma, som ligger bare 300 meter væk. Her har Iberostar tre flotte hoteller, bl.a. det familievenlige og meget populære Iberostar Cristina, der ligger lige ved den dejlige sandstrand.

Børnevenlighed
Der normalt god plads til at lege på stranden. Vandet er meget lavt, men vær opmærksom på, at der er områder med klipper på bunden.

Es Calo

Vandsportsaktiviteter
På stranden ligger surfskolen Es Calo Surf School. Udover undervisning udlejer de også udstyr til windsurfing, kitesurfing, stand up paddle og kajakker.

Restauranter ved stranden
I forbindelse med surfskolen ligger strandbaren Es Caló Lounge. Her er der mulighed for at nyde drikkevarer og is i skyggen – med en perfekt udsigt over stranden og vandet.

Caló de Sant Antoni bar

Feriebyen S’Arenal
S’Arenal er en af de ældste feriebyer på Mallorca, og har lige siden starten været mest populær blandt tyske turister. Mange restauranter, caféer og barer er tysksprogede – det gælder også for Bierkönig, som kan have op til 6.000 samtidige gæster!

I de senere år er sket en del renovering og modernisering i S’Arenal, og det er ikke længere kun tysksprogede gæster, som holder ferie her.


Caló de Sant Antoni kort
Stranden ses lige under lystbådehavnen i S’Arenal. På den anden side af havnen ligger den langt større strand Playa S’Arenal med sine mange flotte palmer.

Related Articles

Back to top button