Ca’n Pastilla

Can Pastilla kortCa’n Pastilla ligger lidt udenfor for hovedstaden Palma de Mallorca. Afstanden til lufthavnen er kun nogle få kilometer, men flytrafikken er ikke særlig generende.

Et godt hotel tæt på stranden er JS Palma Stay, der har fine lyse værelser, en flot restaurant, ægte poolbar og gratis WiFi over hele hotellet.

Stranden generelt
Playa Ca’n Pastilla ligger omtrent midt i bugten Bahia de Palma. Den udgør det første stykke af den i alt fem kilometer lange sandstrand, der løber fra Ca’n Pastilla til Playa s’Arenal.

Det er ved Ca’n Pastilla, at stranden er bredest, og hele stranden er dækket med det fineste lyse sand. Vandet bliver kun langsomt dybt, og bugten beskytter effektivt imod bølger.

Ca'n Pastilla Mallorca

Stranden har alle de sædvanlige faciliteter som livreddere, solsenge, parasoller, brusere og toiletter. Bag stranden løber en bred strandpromenade, hvor der ligger et utal af butikker, restauranter m.m.

Parkering sker i gaderne bag ved stranden, og normalt er det muligt at finde en plads i en fornuftig afstand fra stranden.

Børnevenlighed
Stranden er lavvandet, og der er masser af plads til at leg og boldspil på den brede strand. Så alt i alt en meget børnevenlig strand.

Ca'n Pastilla strand

Vandsportsaktiviteter
Du finder næsten alt i vandsportsaktiviteter, inkl. parasailing, bananbåd, vandski, windsurfing og jetski.

Restauranter ved stranden
Der mangler bestemt ikke restauranter, caféer og barer bage stranden. Området er især kendt for sine 15 sølvfarvede strandbarer, de såkaldte Balnearios, der ligger godt fordelt på strandpromenaden fra Ca’n Pastilla til S’Arenal.

Ca'n Pastilla shopping

Feriebyen Ca’n Pastilla
Med sin beliggenhed tæt på Palma de Mallorca er Can Pastilla oplagt til en kombineret sol-, bade- og storbyferie. Eventuelt som forlænget weekend med eller uden børn.

Palma de Mallorca byder på spændende shoppingmuligheder, gode restauranter og mange seværdigheder. For børnefamilier ligger vandlandet Aquapark El Arenal og Palma Aquarium lige i nærheden.


Ca’n Pastilla kort
Det bredeste stykke af stranden i Ca’n Pastilla er helt oppe ved havnen. Mod sydøst skifter stranden først navn til Playa de Palma og derefter Playa s’Arenal. Mod nordvest ligger Palma de Mallorca.

Related Articles

Back to top button