Platja s’Estany
Stranden Platja s’Estany ligger i den nordvestlige udkant af feriebyen Colonia Sant Jordi, der ligger 14 km. syd for den større by Campos. Stranden benævnes ogsÃ¥ Es Molà de s’Estany.
Lige ved stranden ligger det 4-stjernede Universal Hotel Marqués, som har udsigt over stranden og Middelhavet. Hotellet får flotte anmeldelser af sine gæster.
Stranden generalt
Den flotte strand Platja s’Estany er smÃ¥ 500 meter lang og har en gennemsnitlig bredde pÃ¥ 25 meter.
Stranden har lyst og finkornet sand. Vandet er meget lavt, og har flotte turkise nuancer. Stranden ligger lidt bedre beskyttet mod bølger end den nærliggende Es Trenc.
Der er et stort område med solsenge og parasoller. Der er også toiletter ved stranden, men ingen brusere til at skylle saltvandet af kroppen. Parkering sker i Colonia Sant Jordi.
Børnevenlighed
Stranden er meget børnevenlig. Det eneste lille minus er, at pladsen til at lege kan være lidt trang.
Vandsportsaktiviteter
Der er udlejning af windsurfing udstyr på stranden, både til voksne og børn.
Restauranter på stranden
Midt på stranden ligger der en stor strandbar, som også sælger is, sandwich m.m. Bag stranden, dejligt placeret mellem træerne, ligger restauranten Beach & Sunset, som er et glimrende sted til enten frokost eller middag.
Feriebyer i nærheden
Platja s’Estany ligger tæt pÃ¥ feriebyen Colonia Sant Jordi, der er en moderne ferieby med en gammel bydel og en hyggelig havn.
Fra havnen går der bådture til den ubeboede øgruppe Cabrera, der bl.a. blev brugt som fængsel for franske soldater under Napoleonskrigene. Øgruppen er nu fredet og en dejlig naturoplevelse.
Colonia Sant Jordi er omgivet af nogle af Mallorcas flotteste strande. Udover Platja s’Estany ligger ogsÃ¥ Es Dolc og den populære Es Trenc lige i nærheden.
Platja s’Estany kort
Kortet viser den smukke Platja s’Estany nord for feriebyen Colonia Sant Jordi med bystranden Es Port. Stranden Es Trenc ligger to kilometer længere mod nord.