Mallorcas strande – strandguide til Mallorca

Mallorca er danskernes favorit, når sommerferien skal planlægges. Med familievenlige feriebyer, moderne hoteller i alle prisklasser, masser af aktiviteter og ikke mindst nogle af Europas flotteste strande, så er det let at forstå.

Øen er den største i øgruppen Balearerne, der også omfatter ferieøerne Ibiza og Menorca. Det er Spaniens største turistregion, og de mange gæster bliver forkælet med et behageligt subtropisk middelhavsklima, der giver en lang badesæson.

Calo des Moro
Calo des Moro

Ifølge officielle tal fra myndighederne er der 208 strande på Mallorca. Hovedparten er sandstrande, og overraskende mange af dem er af høj kvalitet. Feriebyerne er bygget op omkring nogle af de største strande, mens andre ligger midt i den dejlige natur. Nogle så isolerede, at de er næsten uberørte.

Mallorcas mest populære strand, Es Trenc (billedet nedenfor), ligger på den naturskønne sydkyst. Men mange steder er det muligt at finde relativt isolerede strande, og er man villig til at vandre i 30-60 minutter eller mere, så er belønningen stor.

Es Trenc strand

Den mest besøgte strand er Playa de Alcudia, der ligger ved Mallorcas største ferieby, Port d’Alcudia. Med sit utroligt lave og stille vand, er den børnefamiliernes favorit. Ved de andre store feriebyer, som Palma Nova, Puerto Pollensa og Santa Ponsa, ligger der også store flotte sandstrande med dejligt badevand.

Her på websitet er der billeder og beskrivelser af mere end 100 af de bedste og mest populære strande, og der kommer stadig flere med. Klik i menuen begynd at udforske Mallorca.

Cap de Formentor

Attraktioner på Mallorca
Mallorcas flotte strande er i sig selv en stor attraktion, men ferieøen har mange andre spændende attraktioner. Børnefamilierne kan vælge med tre store vandparker, naturelskere kan f.eks. besøge Torrent de Pareis eller Formentor og de som er mere kulturelt interesserede kan besøge en af de mange idylliske landsbyer eller Joan Miró museet. Der er SÅ mange muligheder på Mallorca.

Torrent de Pareis
Torrent de Pareis

Vejret på Mallorca
Vejret spiller naturligvis en stor rolle, når ferien skal planlægges. Badeferien er mest sikker i juli og august, men i juni og september er der færre turister og her er vejret normalt også varmt og solrigt. De som vil have Mallorca lidt mere for dem selv, bør overveje april eller maj, hvor vejret er ret sommerligt og øens træer/buske blomstrer i fuldt flor. Oktober er lidt mere risikabel, men der er stadig gode chancer for strandvejr.


Se vores videoer fra Mallorca

Back to top button