svnoendeda
  • Cala Millor

  • Cala Millor

  • Cala Millor

  • Cala Millor

  • Cala Millor

  • Cala Millor

Cala Millor

Cala Millor map

Cala Millor er den største ferieby på østkysten af Mallorca. Byen er stort set vokset sammen med den mindre ferieby Cala Bona, der ligger nord for Cala Millor.

Stranden generelt
Direkte oversat betyder Cala Millor ‘den bedre bugt’, og stranden er faktisk en af de bedste store strande på Mallorcas østkyst.

Stranden er langt over en kilometer lang og temmelig bred. Sandet er lyst og fint, og vandet er rent og klart. Den relativt åbne bugt betyder dog, at der kan være dage med betydelige bølger.

Stranden har alle de forventede faciliteter, som solsenge, parasoller, brusere og toiletter. Langs stranden løber en flot strandpromenade, der er fyldt med restauranter, caféer, barer og turistbutikker. Strandpromenaden fører helt hen til nabobyen Cala Bona.

Parallelt med strandpromenaden ligger der en gågade, der ligeledes frister med restauranter, caféer, barer og mange butikker.

Børnevenlighed
Stranden har dejligt sand og er lavvandet, så den er næsten perfekt for børn. Hold dog øje med bølger, der ofte giver understrømme.

Vandsportsaktiviteter
På stranden i Cala Millor tilbydes alle former for vandsport, som jet ski, bananbåd og parasailing. Der ligger også en windsurfing skole ved stranden.

Restauranter ved stranden
Der ligger mange restauranter og caféer langs den brede strandpromenade. To af de bedste restauranter er den italienske Sapori d’Italia og den mere spansk inspirerede Toni’s Restaurant.

Feriebyen Cala Millor
Cala Millor er den største ferieby på Mallorcas østkyst. Byen var en af de første turistbyer, og var fra starten meget populær blandt tyske turister. I de senere år er andelen af turister fra andre lande steget betragteligt, herunder fra Skandinavien og Holland.

Langs strandpromenadens palmer og pinjetræer ligger der mange store og familievenlige hoteller. Selvom Cala Millor er en ældre ferieby, så er de fleste af disse hoteller af høj standard.

Byen har et kæmpe udvalg af restauranter, caféer og barer. Der er også mange butikker, hvoraf de fleste ligger byens lange gågade. De som ønsker lidt afveksling fra strandlivet kan tage på en af de mange bådture, eller tage til Porto Cristo, hvor de populære dragegrotter ligger.

Cala Millor kort
Den flotte langstrakte strand i Cala Millor. Cala Millor er stort set vokset sammen med Cala Bona mod nord. Mod syd ligger Sa Coma, men disse to byer er adskilt af den ubebyggede halvø Punta de n’Amer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*