Dansk  English  Deutsch  Svenska  Norsk

Sol.sunweb.dk - generelt banner 
   
Rejser til Mallorca


Mallorca


Nord

 Alcudia
 Cala Deia
 Cala Figuera
 Cala Formentor Cala Murta
 Cala Tuent
 Can Cap de Bou
 Ca'n Picafort
 Col. Sant Pere
 Es Comú
 Mal Pas
 Morer Vermell
 Playa de Muro
 Pollensa
 Sa Calobra
 San Vicente
 Sóller
 Son Baulo

Øst

Syd

Vest

Palma


Kort

Flybilletter

Hoteller

Billeje

Attraktioner

Vejr og klima

 

 

Cala Murta

Cala Murta ligger på Formentor halvøen i den nordlige del af Mallorca. Det populære udsigtspunkt Cap de Formentor er kun nogle kilometer mod nordøst.

Stranden generelt
Cala Murta er en smuk afsidesliggende strand, der ligger dybt inde i en bugt omgivet af klipper.

Stranden er kun 80 meter lang og 20 meter bred. Sandet er mikset med sten i alle størrelser. Vandet er krystalklart, men også i vandet er der sten og klipper. Bølger er der sjældent, og bugten er yderst velegnet til en svømmetur.

Der er ingen serviceindretninger på stranden, bortset fra et par borde og bænke, hvor den medbragte mad kan nydes. Stranden er ikke særligt besøgt, og selv i højsæsonen er der mulighed for at være de eneste gæster på stranden.

Kørevejledning: Parker bilen på parkeringspladsen ved Cala Figuera (vej MA-2210) og gå hen til huset lige inden parkeringspladsen. Herfra går en sti ned til stranden. Turen tager ca. 20-25 minutter.

Børnevenlighed
De mange sten på stranden og i vandet gør, at Cala Murta ikke er særlig børnevenlig.

Vandsportsaktiviteter
Der er ingen vandsportsaktiviteter, men der er mulighed for at snorkle i den smukke bugt.

Restauranter ved stranden
Der er ingen restauranter eller strandbarer i nærheden af stranden, og heller ikke ved parkeringspladsen. Så husk at medbringe mad, og ikke mindst rigeligt med drikkevarer.

Feriebyer i nærheden
Den nærmeste ferieby er Puerto Pollensa ca. 13-14 kilometer mod vest, og det er samtidig sidste chance for at proviantere til turen.

På vejen mellem Puerto Pollensa og Cala Murta ligger det imponerende udsigtspunkt Mirador Es Colomer, som det er værd at stoppe ved. Fra parkeringspladsen ved vejen er der kun nogle få minutters gåtur til udsigtspunktet.
 

 

Cala Murta

Cala Murta strand

Stenstrand

 
 
 
 
  Cala Murta kort
Stranden Cala Murta ligger godt beskyttet mod vind og bølger dybt inde i bugten. En lignende afsidesliggende naturstrand, Cala Figuera, ligger mod nord. Mod sydvest ligger den meget populære strand Cala Formentor.

 

   
 

Kontakt · Privatlivspolitik