Sant Elm

Sant Elm kortDen lille by Sant Elm ligger på Mallorcas absolutte vestkyst. Turen dertil går gennem et flot bjerglandskab med snørklede veje, og de fleste kommer igennem den charmerende bjergby Andratx.

Fra lufthavnen ved Palma de Mallorca er der 50 km på god vej, fortrinsvis motorvej, så normalt klares turen på 40-45 minutter.

Stranden generelt
Stranden i Sant Elm har to vidt forskellige navne: Platja de Sant Elm og Es Geperut. En flot strand, der udmærker sig med sin rolige atmosfære og gode udsigt til den lille ø Es Pantaleu.

Sant Elm strand

Stranden består egentlig af to strande, som er adskilt af det dejlige Universal Hotel Aquamarin. Det største stykke strand har fint sand, masser af solsenge og det er her de fleste strandgæster er. Det mindre stykke strand har mere groft sand, men til gengæld er der lidt mere stille her. Begge strande har indbydende klart vand, der normalt er forholdsvist roligt.

Bag den største af strandene er der parkeringspladser. Den som ligger nærmest stranden er mod betaling, mens den som ligger kun 100 meter længere væk er gratis.

Børnevenlighed
Strandene er ret lavvandede og bag den store strand er der nogle legeredskaber samt god plads til at lege. Så alt i alt en børnevenlig strand.

Sant Elm hotel
Den mindste strand og Universal Hotel Aquamarin

Vandsport
Det er muligt at leje vandcykler og ellers er der klart vand til at snorkle i, især omkring klipperne.

Restauranter ved stranden
Der ligger en hotelrestaurant lige imellem de to strande – og ellers er der masser af muligheder på gågaden bag stranden.

Sant Elm Mallorca

Feriebyen Sant Elm
Den tidligere fiskerby Sant Elm har ca. 500 indbyggere, der primært erhverver sig ved turisme. Selvom byen er gået fra fiskerby til turistby har den på ingen måder mistet sin charme. Det er stadig en forholdsvis stille by – og ikke mindst en hyggelig by.

Dermed er Sant Elm oplagt til både familier og par, der gerne vil have en rolig ferie i smukke omgivelser. Det er oplagt at leje en bil, og opleve den bjergrige vestlige del af Mallorca, og besøge nogle af de hyggelige bjerglandsbyer. Tættest på er Andratx, men endnu flottere er Valldemossa og Deià, som ligger lidt længere væk.

I Sant Elm anbefaler vi det 4-stjernede Universal Hotel Aquamarin, der ligger central og har en fantastisk udsigt udsigt over strandene og Middelhavet. Hotellet har mange faciliteter, også cykeludlejning.

Deia
Bjerglandsbyen Deià

Sant Elm kort
Kortet viser de to strande, hvoraf den nordligste er den største. Øen mod vest hedder Es Pantaleu og den er med til at give en god udsigt fra stranden. Længere mod vest kommer den langt større ø, Sa Dragonera. Mod sydøst kommer havnebyen Port d’Andratx, der er en af de mest luksuriøse byer på Mallorca.

Related Articles

Back to top button