Strande ved Palma de Mallorca

Hvis I ønsker at kombinere storbyferie med afslappende strandliv, så er Palma de Mallorca og de omkringliggende strande det helt rigtige for jer.

Der er mange muligheder, men den strand der ligger tættest pÃ¥ centrum er Ca’n Pere Antoni (billedet nedenfor). Den er næsten en kilometer lang, men forholdsvis smal, og med en restaurant i hver ende af stranden. Fra Ca’n Pere Antoni er der en skøn udsigt til den imponerende katedral Le Seu.

Can Pere Antoni Mallorca

Stadig tæt på centrum ligger Ciutat Jardi, som er lokalbefolkningens favorit. Her mødes familier og venner, og har ofte madkurv med til hele dagen. En hyggelig strand, der har to strandrestauranter, som meget passende hedder Cafeteria del Uno og Cafeteria del Dos.

I den vestlige udkant af Palma de Mallorca ligger det pæne og rolige omrÃ¥de omkring stranden Cala Major. Det er her kongefamiliens Mariventpalads, og det berømte Joan Miró museum ligger. I sommermÃ¥nederne er stranden i Cala Major langt mere besøgt end Ca’n Pere Antoni ved centrum.

Can Pastilla

I den østlige udkant ligger bydelen Can Pastilla (billede ovenfor). Can pastilla har sin egen hyggelige lille strand, men det er også her, at den flere kilometer lange Playa de Palma starter. Bag Playa de Palma løber en dejlig strandpromenade med 15 ens strandbarer, de såkaldte Balnearios. Stranden slutter i El Arenal, der i mange år har været meget populær blandt tysksprogede turister.

Som storby har Palma de Mallorca det hele. Der er gode shoppingmuligheder, et rigt udbud af restauranter og mange kulturelle tilbud. Katedralen Le Seu og den tilstødende historiske bydel er begge meget populære blandt turisterne. Begge ligger i øvrigt lige i nærheden af stranden Ca’n Pere Antoni.


Kort over Palma de Mallorcas strande
PÃ¥ kortet er den lange Playa de Palma med sit turkise vand mest synlig. Den ligger mellem Can Pastilla og El Arenal. Bystranden Ca’n Pere Antoni ligger øst for Palma de Mallorcas havn. Cala Major ligger i kortets vestlige (venstre) side.

Back to top button