English  Deutsch  Svenska  Norsk

Sol.sunweb.dk - generelt banner 

Billige rejser
til Mallorca

Se priser her

   
 


Mallorca


Nord

Øst

 Cala Agulla
 Cala Anguila
 Cala Barca
 Cala Bona
 Cala Celada
 Cala d'Or
 Cala Gat
 Cala Llombards
 Cala Mendia
 Cala Mesquida
 Cala Millor
 Cala Mitjana N
 Cala Mitjana S
 Cala Mondrago
 Cala Morlanda
 Cala Murada
 Cala Ratjada
 Cala s'Almunia
 Cala Sa Marjal
 Cala Sa Nau
 Cala Santanyi
 Cala Torta
 Cala Varques
 Calas Mallorca
 Calo des Burgit
 Calo des Moro
 Calo des Pou
 Calo Marmols
 Canyamel
 Font de Sa Cala
 Porto Colom
 Porto Cristo
 Sa Coma
 S'Amarador
 S'Illot

Syd

Vest

Palma


Kort

Hoteller

Billeje

Attraktioner

Vejr og klima
 

 

 

Stranden har det blå flagCala d'Or

Cala d'Or er en flot og lidt eksklusiv ferieby på østkysten af Mallorca. De romantiske bugter og det hyggelige centrum indbyder til parferie, men byen er også meget populær blandt børnefamilier.

Se Sunwebs rejser til Cala d'Or.

Strandene generelt
Cala d’Or har fem små, men helt vidunderlige strande. Alle strandene ligger dybt inde i smalle bugter med klipper på begge sider.

De to største strande er den centralt beliggende Cala Gran og Cala Ferrera i den nordvestlige del af byen. Cala Esmeralda er mellemstor, mens Cala d’Or (ja, samme navn som byen) og Cala Serena er de mindste.

Alle strandene har fint sand, og der er mulighed for at leje solsenge og parasoller. Vandet er utroligt klart og har flotte turkise farver. Perfekt til en svømmetur uanset hvilken af de fem strande du vælger!

I højsæsonen er der rift om pladserne, så det lønner sig at komme tidligt på formiddagen.

Børnevenlighed
I højsæsonen er der ikke altid så meget plads til at lege. Men bortset fra det er vandet lavt og stille, så strandene er meget børnevenlige.

Vandsportsaktiviteter
Cala Gran og Cala Ferrera har udlejning af vandcykler. Der kan lejes windsurfing udstyr ved Cala Esmeralda, og så er det muligt at dykke ved Cala Ferrera.

Bugterne er rigtig gode til snorkling. Vandet er meget klart, og der er mange fisk langs klipperne.

Restauranter ved stranden
Ved Cala Ferrera ligger der et par restauranter lige ved stranden. På stranden Cala d'Or er der en strandbar/café. På Cala Gran er der flere strandbarer og spisesteder.

Feriebyen Cala d'Or
Cala d'Or betyder 'den gyldne bugt' - og det passer rigtig godt til denne meget flotte by på Mallorcas østkyst. Der er ingen høje bygninger og byens overvejende hvide huse er pæne og velholdte.

I det flotte centrum af byen ligger der mange gode restauranter, herunder den gode tapasrestaurant Churchills Tapas Bar. Efter aftensmaden indbyder bymidten til en aftentur, og gå gerne forbi Cala d’Ice, der laver byens bedste is. Nattelivet er ikke så vildt, som flere andre steder på Mallorca.
 

 

Stranden Cala Gran i Cala d'Or

Cala Esmeralda

Cala d'Or strand

Cala Ferrera

 
 
 

Se vores film fra strandene i Cala d'Or

 
 
 
  Cala d'Or kort
På kortet ses alle fem strande i Cala d'Or. Startende nede i venstre hjørne er det stranden Cala d'Or, Cala Gran, Cala Esmeralda, Cala Ferrera og Cala Serena.

 

   
 

Kontakt · Privatlivspolitik