Sant Pere i Mal Pas -
Mallorca
Del på Facebook
Mal Pas ligger på Alcudia halvøen ca. 2-3 kilometer nordøst for
Alcudia.
Stranden generelt

Platja de Sant Pere er en vidunderlig lille strand, der er lidt
under 100 meter lang og 60-80 meter bred. Sandet er finkornet og
vandet er helt utroligt klart.
Udsigten til Formentor halvøen er
fantastisk og det samme er omgivelserne omkring stranden. Ude i
vandet er der lave klipper på begge sider.
Stranden er godt besøgt, men sjældent
overfyldt.
Der er et enkelt toilet på stranden
af samme type som stilles op på festivaler. Parkering sker gratis i
de bagvedliggende gader.
Børnevenlighed

Sant Pere er meget lavvandet, så selvom
pladsen til at lege kan være lidt begrænset, så er stranden meget
børnevenlig.
Aktiviteter på/under
vandet

Der er ingen udlejning. Mulighed for at snorkle langs klipperne
ude i vandet.
Restauranter ved stranden

Der er ingen restauranter/caféer ved stranden, men der er en
strandbar, hvor man udover de sædvanlige forfriskninger kan købe
sandwich med mere.
Feriebyen Mal Pas

Mal Pas er ikke en decideret ferieby, men mere en fredelig lille
bebyggelse. Her er kun få hoteller,
men der er en del lejligheder og store flotte huse, som det går an
at leje.
Det mest
populære hotel i Mal Pas er Prinsotel Mal Pas, der ligger 300 meter
fra stranden Sant Pere og 200 meter fra havnen Puerto Cocodrilo.
|