Portals Nous -
Mallorca
Del på Facebook
Portals Nous ligger i det sydvestlige Mallorca, cirka 10 kilometer
fra Palma de Mallorca.
Stranden generelt

Stranden i Portal Nous hedder
Platja de Portals Nous, men kaldes også Cala Bendinat.
Den er ca. 100 meter lang og 15-20
meter bred. Udsigten til lystbådehavnen, og især den lille ø foran
stranden, er flot.
Sandet er fint og gyldent, mens
vandet er klart.
Stranden er godt besøgt i
sommermånederne, men sjældent helt overfyldt. Gæster der kommer i
bil skal forberede sig på en lille gåtur, da det er småt med
parkeringspladser.
Børnevenlighed

Fin sandstrand, hvor der normalt er god plads til at lege.
Stranden er ikke specielt lavvandet, men okay til børn.
Aktiviteter på/under
vandet

Lige hvor havnen starter er det muligt at leje forskellige ting,
for eksempel jet ski, kajakker og windsurfing udstyr. Det er også
muligt at leje vandcykler på stranden.
Restauranter ved stranden

Der ligger en strandbar/café oppe bag på stranden. Ved havnen er der mange restauranter og
caféer.
Feriebyen Portals Nous

Portals Nous er en mindre, men meget eksklusiv ferieby. Den er
især kendt for lystbådehavnen Puerto Portals, hvor millionbådene
ligger side om side.
Havneområdet er også kendt for sine
mange gode og overvejende dyre restauranter, som tiltrækker gæster
fra store dele af Mallorca.
|