Mallorca sunbathing

   
Rejser til Mallorca


Mallorca


Nord

Øst

Syd

Vest

Palma

 Cala Major
 Ca'n P. Antoni
 Ca'n Pastilla
 Ciutat Jardí
 Es Molinar
 Playa de Palma
 S'Arenal


Kort

Flybilletter

Hoteller

Billeje

Attraktioner

Vejr og klima


  Svenska  

           
 

Es Molinar - Palma de Mallorca

Bydelen Es Molinar, og stranden med samme navn, ligger nogle få kilometer øst for Palma de Mallorca's centrum. Den afslappede atmosfære i Es Molinar står i stor kontrast til det hektiske liv i hovedstaden.

Stranden generelt
Stranden Es Molinar ligger i en lille bugt mellem to lystbådehavne, der dog ikke kan ses fra stranden. Den ca. 80 meter lange strand er dækket med en blanding af sand og grus.

Vandet er lavt de første par meter, men bliver så ret hurtigt noget dybere. Til gengæld er stranden ret godt beskyttet mod bølger. Der er ingen faciliteter ved stranden, men lige bag stranden er der nogle få mindre restauranter og butikker.

I betragtning af, at Es Molinar ligger lige i udkanten af storbyen Palma de Mallorca, så er der bemærkelsesværdigt få mennesker på stranden. Så det er et godt tip til en strandtur i rolige omgivelser.

Børnevenlighed
Stranden er ikke specielt børnevenlig, da vandet ret hurtigt bliver dybt. Til gengæld er der som regel god plads til at lege på stranden.

Vandsportsaktiviteter
Der tilbydes ingen vandsportsaktiviteter ved Es Molinar.

Restauranter ved stranden
Bag stranden ligger en lille plads, og her ligger der nogle restauranter/caféer. Der er endnu flere ved den store havn 50-100 meter mod vest.

Palma de Mallorca
Palma de Mallorca er en moderne storby med flotte pladser (ikke mindst Placa Major) og masser af spændende og eksklusive butikker.

Byen har mange gode restauranter, herunder mange autentiske tapas-restauranter i sidegaderne. Den største turistattraktion i Palma de Mallorca er katedralen La Seu.

Es Molinar er en lille og meget stille bydel i udkanten af Palma de Mallorca. Der er ingen store hoteller i bydelen, men der er et fint udvalg af små familieejede restauranter.
 

 

 
 
 

Hotel THB el Cid Nixe Palace

 
  Kort over stranden Es Molinar
Kortet viser den krumme strand midt i billedet. Mod vest, på den anden side af havnen, ligger den langt mere besøgte strand C'an Pere Antoni. Mod øst ligger en noget mindre lystbådehavn.

 

   
 

Kontakt · Privatlivspolitik