|
Cala s'Almunia ligger ikke langt fra sydspidsen af
Mallorca, kun få hundrede meter fra Calo des Moro.
Stranden generelt

Cala s'Almunia er en ganske lille strand, men den ligger i
fantastiske omgivelser med klippeformationer og en del træer.
Der er nogle små klippefremspring på
selve stranden, men der er også områder med sand. Vandet er rent,
krystalklart og meget indbydende til en svømmetur.
Tilgangen til stranden er via en ret
stejl og lang trappe. Der er ingen toiletter eller andre
serviceydelser på eller i nærheden af stranden.
De store flade klipper omkring stranden kan også
bruges til solbadning, når pladsen på stranden bliver for trang. Klipperne
bliver også tit brugt til udspring.
Der går en sti fra Calo des Moro hen til s'Almunia og
den går videre til Mallorcas sydspids, Cap de Ses Salines. Hele
turen er ca. 8 kilometer lang og tager tre timers tid, plus pauser.
En meget flot tur.
Børnevenlighed

Stranden er lavvandet, men der er ikke meget plads at lege på. Aktiviteter på/under
vandet

Der er rigtig gode
muligheder for at snorkle.
Restauranter ved stranden

Ingen.
Feriebyer i nærheden
Cala Santanyi
er den nærmeste ferieby.
Det er en lille ferieby
med nogle få store hoteller - og en del private ferieboliger. |