|
Cala Mesquida ligger i et af Mallorcas
mest naturskønne områder, langt oppe i den nordøstlige del af øen.
Stranden

Cala Mesquida ligger i en stor bugt. Den flotte strand er ca. 350
meter lang og sandet går langt ind i landet, med masser af klitter
på den store bagstrand. Sandet er lyst og fint, og vandet er meget
klart i de flotteste turkise nuancer.
Stranden ligger ret
ubeskyttet. Det medfører, at der oftere er blæst og store bølger på
Cala Mesquida end andre steder på Mallorca. Der er en livredder på
stranden.
Børnevenlighed

Stranden er stor og der er
god plads at lege på, men på dage med blæst kommer der hurtigt store
bølger.
Aktiviteter på/under
vandet

Der kan lejes vandcykler.
Restauranter ved
stranden

Der ligger en enkelt
restaurant plus et par barer ved stranden.
Feriebyen Cala Mesquida

Cala Mesquida er en ganske
lille og relativt uspoleret ferieby. Den består af et mindre
hotelområde, nogle restauranter samt få supermarkeder og butikker.
Omkring byen er der
flot kuperet natur, herunder en del fredet skov med pinjetræer. Fem-seks
kilometer fra Cala Mesquida ligger den lille mallorcinske by
Capdepera, der er en middelalderby med mure og tårne. Den er et
besøg værd.
Hotel
Det mest populære
hotel i Cala Mesquida hedder
Viva Cala Mesquida Resort. Det ligger
300 meter fra
stranden og er utroligt børnevenligt. |