|
Som navnet antyder, så ligger Cala
Formentor på Formentor halvøen helt oppe i det nordligste Mallorca.
Cala Formentor ligger ca. seks kilometers
bjergkørsel væk fra
Puerto Pollensa.
På vej mod Cala Formentor kommer der i
øvrigt et meget flot udsigtspunkt, som normalt vrimler med biler og
turister, men det er absolut et stop værd.
Stranden

Cala Formentor er næsten en kilometer lang, men samtidigt meget smal.
Gennemsnitsbredden er kun otte meter.
Der er flot udsigt til skove og bjerge.
Sandet er meget fint
og lyst. Vandet er meget klart og flot med sine turkise nuancer.
Cala Formentor er en populær strand,
så det anbefales at komme ved 10-11 tiden. Der ligger en stor parkeringsplads,
hvor bilen kan stå i skygge. Det koster 5 Euro og de der synes det
er for dyrt parkerer bilen ved vejen.
Børnevenlighed

Stranden er forholdsvis lavvandet, men da den er så smal,
er der ikke så meget plads til at lege.
Aktiviteter på/under
vandet

Udover de traditionelle vandcykler er det muligt at lege jetski
helt nede i en ene ende af stranden.
Der sejler også en båd med glasbund
fra Cala Formentor.
Restauranter ved stranden

Der ligger 2-3 restauranter ved stranden. Den ene ligger midt på
stranden sammen med en turistbutik. Ved indgangen til stranden
ligger også en isbod.
Byen bag stranden

Cala Formentor ligger ikke i forlængelse
af en by. Nærmeste større by er
Puerto Pollensa.
|